Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skovvangskolen og logo
Mobil menu

Referat 30/8-2023

Skolebestyrelsesmøde onsdag den 30/8 2023 - referat:

O: Orientering
D: Drøftelse
B: Beslutning
T: Tilsyn

Fraværende: 

79) Godkendelse af referat fra sidst (B)

 Godkendt

80) Orientering fra (O) 15 min.

 ● Bestyrelsesformand
  Morten Søding deltog i dimission for 9. og 10. klasse

 ● Elever
  Elevrådet har konstitueret sig
  Formand: Ellen Reunert 8b
  Næstformand: Karen Dreier Jørgensen 8a
  Der var kampvalg om formandsposten
  Der blev forespurgt på en kasse med forslag til elevrådet fra skolens elever
  Der blev desuden talt om at etablere et miniråd

 ● Medarbejderrepræsentanter
  Der var mange børn tilmeldt SFO i sommerferien. Indskolingen er startet op med nye ringetider. Det skal voksne og børn øve sig i.
  Der har været en god overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrinet til udskolingen.
  De nye børn på mellemtrinnet udtrykker, at de mangler legefaciliteter i mellemtrinnets skolegård

 ● Skoleledelsen
  Der er lavet et idekatalog til afvikling af forældremøder. Det er blevet til gennem en proces i personalegruppen.
  Elevfravær via MU fravær. Der er ændret i praksis fra kommunalt hold. Der kommer en udmelding snarest.
  Skolen har fået et påbud fra arbejdstilsynet, der omhandler, at skolen ikke er god nok til at forebygge vold og trusler mod personalet og registrere dem i C3 systemet.
  Skolens har svaret og AT har godtaget skolens svar. Der er desuden udarbejdet retningslinjer i LMU i forhold til håndtering af vold og trusler og registrering af disse. Skolen arbejder videre med arbejdsmiljø for personale og trivsel for eleverne.

81) B: Ordensregler (bilag)

 LO orienterede om processen i forbindelse med udarbejdelse af ordensreglerne.
 Ordensreglerne er godkendt af bestyrelsen.
 Der laves et opslag på aula til forældrene. Skolen bringer ordensreglerne i spil, når der er behov. Ordensreglerne offentliggøres på hjemmesiden og i et opslag på aula henvendt til alle.

82) D&B: Antimobbestrategi ved udvalget. (skubbes muligvis til næste møde afhængigt af udvalgets arbejde). (Bilag eftersendes)

 Godt og grundigt arbejde af udvalget. Strategien skal ud og leve. Den skal igennem korrekturlæsning og offentliggøres på hjemmesiden.
 Der er en proces for dette dokument i klasser og blandt forældre
 Strategien er godkendt.

83) O&D: Opfølgning budget 2023

 Udsættes

84) O&D: Notat om skoleudviklingssamtale (bilag)

 Bestyrelsen fik forelagt notatet om udviklingssamtalen. Der var spørgsmål til indsatsområdet mellemformer og inkluderende fællesskaber.
 Notatet lægges på hjemmesiden.
 Der skal kigges ind i tallene fra STIL. Tages op på et senere møde. Inden det sættes på møde er ledelsen i dialog med forvaltningen om mulige udtræk af specifikke data.

85) D: Refleksion på forældrehenvendelser

 LO orienterede om forældrehenvendelser. Desuden fremlagde hun sine refleksioner om skolens opgave i samarbejde med forældrene.
 Bestyrelsen koblede sig på hendes oplæg og gav sparring på de konkrete henvendelser.

 LO deltager i forældremøder på 0. 1. 4. og 7. årgang.

86) D: Status på deltagelse på forældremøder indtil videre

 Positive tilbagemeldinger på deltagelsen i specialklassernes forældremøder.
 LR oplevede lidt udfordringer i forhold til orientering af forældre om kontaktforældreordningen.

87) B: Årets mødedatoer konfirmeres endeligt

 Novembermødet flyttes til 14. november
 Decembermødet flyttes til 11. december
 På decembermødet lægges datoer for januar - juli

88) Evt.