Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skovvangskolen og logo
Mobil menu

Referat 9/10-2023

Skolebestyrelsesmøde mandag den 9/10 2023 - referat:

O: Orientering
D: Drøftelse
B: Beslutning
T: Tilsyn

Fraværende: Carina Holmhus

97) Godkendelse af referat fra sidst (B)

 Godkendt

98) Orientering fra (O) 15 min.

 ● Bestyrelsesformand
  MS orienterede om bestyrelsens indlæg til personalets dag.
  Der har været et møde med de indskolingsforældre, der havde sendt et brev til skolen. Det var et godt møde. Der blev udvekslet holdninger. MS fortalte om sin kontakt med Skole og Forældre.
  God dialog.
  Ordblindeugen. Det har været spændende tiltag i uge 40. Det er taget godt imod af børn og forældre.
  MS påpegede, at det kunne være en mulighed for udskolingseleverne at fe en ordblind gymnasieelev ud for at fortælle at være ordblind på en ungdomsuddannelse.

 ● Elever
  Der har været elevrådsmøde mandag i uge 40.
  Der arbejdes med det gode frikvarter. Der har været besøg hos de fleste af de mindste klasser.
  Materialet sendes til Poul Kristian Laustsen, der er elevrådslæreren.
  Der arbejdes videre med det gode frikvarter. Det bliver en årgang, der arbejder videre i makerspace forløb.
  Der er lidt uenighed blandt eleverne i forhold til brug af skolegårdene for mellemtrinnet og udskolingen. Det kan bringes videre til afdelingslærerne. 
  I forhold til minirådet er der kontakt til indskolingskoordinatoren. Det bliver behandlet på kommende afdelingsmøde i indskolingen.

 ● Medarbejderrepræsentanter
  Der er emneuger på mellemtrinnet og i udskolingen. Udskolingen laver film – mellemtrinnet har årgangsaktiviteter. Der er desuden en særlig læsedag torsdag med mange aktiviteter.
  Der var emnedage i indskolingen i forrige uge og igen i november. 
  Specialindskolingen ønsker to gange svømning ugentligt. Det bringes videre til ledelsen.
  Hilsen fra Ulla. Tak for den sidste dag i hendes arbejdsliv.
  Der ansat 3 personaler i SFO.

 ● Skoleledelsen
  På forældremødet for første årgangsforældrene var der en god dialog og nysgerrighed i forhold til alle spørgsmål til organisering og trivsel for både 1. årgang og indskolingen generelt. Dialogen om trivsel fortsætter nu mellem forældre og personale på klasserne.
  Henvendelse fra lærer i 10. klasse vedr. skolerejsen. Skolerejsen er blevet væsentlig dyrere end tidligere. Der kan med fordel kigges på princippet for skolerejser bl.a. om forældrebetalingen.
  Bestyrelsen ønsker, at princippet sættes på det næste møde.

99) O&D: Flextrafik høring (bilag)

 Bestyrelsen foreslår et knudepunkt ved Hammel Idrætscenter. Bestyrelsen støtter de forskellige forslag til knudepunkter i skoledistriktets landsbyer og skolens opland.

100) D&B: Revidering af årshjul (bilag)

 Årshjulet foreslås på dagsordenen i august ved kommende skolebestyrelsesmøder.
 OP og LO tilpasser de foreslåede ændring, og det sendes med til vedtagelse på næste bestyrelsesmøde.

101) O&D: Fælles bestyrelseskontakt til forvaltningen

 MS har skrevet til forpersonerne for de øvrige skolebestyrelser. Der har været blandede tilbagemeldinger.  De store skoler i kommunen vil gerne deltage i et samarbejde, og flere skoler bakker op om indsatsen, men har ikke tid i øjeblikket til at involvere sig.
 Tema forventes fortsat at være det lave prisniveau pr elev. Herunder den kommunale rammebesparelses indvirkning på skolernes serviceniveau.
 Der bør være fokus på, at indsatser i skolepolitikken har et længere sigte.

102) O&D: Opfølgning skolens budget 2023

 OP orienterede. Skolen forventer at komme ud med et resultat med et mindre underskud end forventet.
 I forhold til budget og forventet resultat for 2024 arbejder skolen på at opstille et budget, der passer til de kendte forudsætninger for 2024.
 Bestyrelsen forventes orienteret om arbejdet med budget 2024 i december 2023

103) O&D: Status på deltagelse på de sidste forældremøder. Hvad tænker vi om deltagelse næste år?

 Generelt en god oplevelse. Man kan overveje formålet med at deltage på forældremøde i 8.+ 9. årgang. Deltagelsen gentages til kommende skoleår med et relevant indhold. Måske på udvalgte årgange ex 0. 1. 4. og 7. årgang samt specialklasserne.

104) D: Drøftelse af indhold på kontaktforældremøde

 Udskydes til næste møde.

105) Evt.

 Status på meddelelsesbog. Tages op på næste møde.
 Der er dialogmøde 7. november. Der kommer en invitation.

 

Kommende mødeindhold:

 - Valg til skolebestyrelsen
 - Økonomi på skolerejser – 10kl. det hænger ikke længere sammen med de generelle prisstigninger
 - Børne- og ungepolitik